I Fredericia Idrætscenter er der noget for børn og voksne i alle aldre.
Vi har et stort udbud af sjove og udfordrende aktiviteter til alle. Et topmoderne træningscenter på 300 m2 med alt i trænings- og cardiomaskiner, en spinning sal med tilhørende TeknoGym cykler, så du kan spinne, når du har tid. Pæne omklædningsfaciliteter i forbindelse med svømmehallen.
Seks moderne idrætshaller, hvor der er mulighed for at spille fodbold, badminton, volleyball, bordtennis og meget mere i ledig haltid. Du kan også besøge vores caféområde, Klubhuset, som serverer lækre menuer, sandwich og meget mere.
En svømmehal med 1, 3 og 5-meter vipper samt en tilhørende biosauna og et dampbad. I forlængelse af svømmehallen er der et tropisk badeland med en vandrutsjebane.
Et bowling- og keglecenter med 10 moderne bowlingbaner, og mulighed for børnebander, diskolys og god musik. Vi har desuden 8 keglebaner.
Udendørs tilbyder vi to nyanlagte padelbaner, to kunstgræsbaner som kan benyttes hele året rundt samt en beachvollybane. Og en crossfitbane hvor man kan teste og vedligeholde sin styrke og balance.