Sandlegepladsen i Madsby Legepark

Sandlegepladsen

En legeplads hvor børnene kan udfolde sig med klatring, rutcheture og bruge alle deres motoriske sanser.

Der er rig mulighed for at bruge fantasien til at lege med andre børn eller inddrage de voksne i legen.

Du kan vælge at sidde ved de opstillede bordbænke-sæt, tæt ved legepladsen.

Madsby Legepark

Et tilbud til hele familien.

Hygge, leg og oplevelser for alle sanser i trygge rammer er kendetegnende for området. Der er fri adgang til Legeparken hele året, og sæsonen er fra start april til og med uge 42, hvor der dagligt er åbent fra kl. 10 for de betalende aktiviteter som bådudlejning, minigolf og Madsbytoget. Du finder også Madsbykiosken, hvor der kan købes is, mad, slik og drikkevarer.

Tag en spændende tur med Madsbytoget, der kører mellem alle faciliteterne i Madsbyparken. Eller besøg den store dyreafdeling med bl.a. fugle i en indendørs og udendørs voiliere, indhegninger med geder, får, minigrise, kaniner og høns.

Sommersæsonen byder på forskellige former for gratis børneunderholdning og andre aktivitetsmuligheder.